England - mandag den 06. juli 2009

Fra Grasmere til Patterdale

Tilbage

Dagens distance: 15,4 km. (til Patterdale Hotel)
Dagens samlede stigning: 662 m.

Jan var stadig dårlig, så han valgte at tage bussen – eller rettere sagt busserne fra Grasmere til Patterdale, der var næste destination. Han skulle med hele 3 busser. Vi forlod patienten i sygesengen – han kunne sove en times tid, inden han skulle med den første bus.

Inden vi forlod Grasmere, provianterede vi lidt chokolade og cola. Vejret tegnede fornuftigt. Regnen var stoppet men der var stadig en del grå skyer på himlen, så der kunne stadig falde regn.

Udenfor Grasmere var der en genvej op til den rute, vi skulle gå. Der stod ganske vist, at selve ruten startede 300 meter længere ude af vejen, men en genvej er en genvej. Det blev dagens store fejltagelse. Vi asede ca. 100 meter op af en stejl skråning, for at ende i en blindgyde. Vi måtte hele vejen tilbage til skiltene og vi brugte ca. en time på fejltagelsen.

Vi fandt den rigtige sti 300 meter længere henne. Det første stykke gik i en moderat stigning. Derefter fulgte et stort stykke på græs, der var forholdsvis stejl. Det trak tænder ud, men jeg følte mig i fin form og vi nåede fint op til passet – og det var endda via den svære/høje af 2 ruter.

Turen mellem Grasmere og Patterdale er en del af coast to coast ruten (en kendt vandrerute på tværs af England).

Da vi nåede øverste del af passet, havde vi fin usigt over Grisedale Tarn – en stor og sikkert også dyb sø. Jan havde lovet at smide mig i søen, når vi kom dertil men vejret var lidt for koldt til at bade – og Jan var der jo heller ikke…

Vi fortsatte ned i Grisedale langs med Grisedale Beck, der havde masser af vand og vandfald. Turen blev hurtigt fladere og de sidste 4-5 km. gik på en flad sti, der til sidst gik over i regulær asfaltvej, da vi nåede de første bebyggelser.

Da Jørns GPS viste, at vi havde 1,2 km. tilbage, dukkede et skilt op, der viste os væk fra vejen og op over en stejl bakke. Det skulle være en genvej, men vi måtte arbejde for at komme op af bakken. Gevinsten var til gengæld en fin udsigt over Patterdale og søen Ullswater.

Stien endte i baggården til Patterdale Hotel, og lige på den anden side sad Jan og ventede på os. Han var i gang med at få lidt at spise, men det holdt hårdt. Vi andre bestilte også en burger, der ikke var meget værd, der var blot en forvokset hamburger. Den smagte ikke godt.

Jan og Jørn diskuterede sidste etape til Windermere i overmorgen. Jan havde i planlægningen kaldt det Kongeetapen, men med Jans tilstand ville det måske være en god ide at skære lidt af turen og i stedet gå til Ambleside og sejle derfra til Windermere.

YHA hostellet i Patterdale virkede noget slidt. Vi havde betalt for en 6-mands stue, for at være sikker på, at vi kunne være os selv. Vi fik en 8-mands stue, så vi havde næsten en hel balsal. Der virkede ikke til at være ret mange gæster på hostellet, hvilket undrede os. I det hele taget vurderede vi, at der ikke var så mange gæster i området.

Efter vi var blevet indlogeret, gik vi tilbage til centrum. Patterdale består af ganske få huse, et hotel, et posthus/købmand og en pub. Sidstnævnte blev der, hvor vi spiste til aften. De havde Thai Curry Prawns på programmet. Det måtte Jørn og jeg smage. Jan prøvede kræfter med endnu en burger, der så ud til at være i en noget bedre kvalitet end den, der var blevet serveret på hotellet.

Hostellet ligger tæt ved en sø, så Jan deklarerede, at vi ikke måtte have åbne vinduer om natten, hvis vi skulle undgå myggene. Det var en klog beslutning.

Næsten hjemme ved hotellet opdagede jeg, at jeg havde glemt min lille rygsæk med pas og penge på kroen. Pokkers! I fuld firspring gik det tilbage til kroen. Heldigvis stod den der stadig, men det bragte koldsveden frem på panden!

Efter en roombeer kravlede vi til køjs til en god nats søvn. Jan var så småt frisk igen – men stadig på Cola…